Dette afsnit skal fungere som introduktion til feltet. Det er et afsnit som bliver tilpasset når jeg ved, hvordan min analyse kommer til at se ud i sin helhed, så det kommer nok til at se noget anderledes ud.

Introduktioner

Den digitale revolution har haft enorm betydning for indretningen af vores samfund. Computeren har invaderet både vores hjem og vores arbejdsplads næsten uanset hvilket erhverv, vi taler om. Computeren er den opfindelse, der gør digitaliseringen og dens allestedsnærværende effekt mulig. Derfor vil dette afsnit facilitere en kvalificeret forståelse for de principper, der ligger bag enhver form for programmering, som er det centrale håndværk i dette speciale. Det følgende vil således introducere til digitalisering gennem en kort redegørelse af Niels Ole Finnemanns refleksioner over computeren. Derefter vil afsnittet kort redegøre for Internettets historie og sætte særligt fokus på TCP/IP-protokollen og WWW, for på den måde at fungere som begrebsafklarende og introducerende til den senere analyse.

Digitalisering

I bogen Tanke, sprog og maskine redegør medieteoretikeren Niels Ole Finnemann for computerens position i forholdet mellem medier, maskiner og andre redskaber. Finnemanns undersøgelse bevæger sig langt ned i konkrete fysiske og matematiske principper for computeren, og dette afsnit vil derfor blot omhandle udvalgte principper fra bogen, der viser sig relevante for nærværende introduktion.

En af Finnemanns centrale bestræbelser er at kontrastere computeren til andre traditionelle maskiner. Traditionelle maskiner er i kraft af deres fysiske struktur determinerede i forhold til deres anvendelsesmål. I disse maskiner er procedurerne en indbygget del af den funktionelle arkitektur, og der opstår således en klar skillelinje mellem det fysiske og det symbolske niveau (Finnemann 1994: 16f). Som eksempel er der en klar skillelinje mellem et urs fysiske mekanik og det symbolske output; tidesrepræsentationen. I kontrast hertil er der også en vis skillelinje mellem computerens funktionelle arkitektur og den behandlede virtuelle data, men selve behandlingen foretages netop ikke af de fysiske komponenter.¹ Derimod bearbejder computeren sit input via algoritmiske syntakser, der defineres i et alfabet, der i nærværende skrift vil betegnes den binære notation. Den binære notation udgøres, som betegnelsen antyder, af en notationsform af to enheder; ettaller og nuller.

Den afgørende forskel mellem de traditionelle maskiner og computeren er således, at computeren arbejder med den binære notation ikke bare som det alfabet for det materiale, den bearbejder, men netop bearbejder materialet via den binære notation. Der er således i behandlingen ikke en åbenbar materiel skillelinje mellem den mekaniske eller algoritmiske bearbejdning og det symbolske input/output. Derfor opstår der for den binære notation et krav om beregningsmæssig universalitet (ibid. 153), hvilket betyder, at notationens enheder må være semantisk tomme, så betydningen i notationen kan ændres i henhold til formålet. Derfor sidestiller Finnemann netop den binære notation med et alfabet frem for den oplagte sammenligning med talsystemet. Til forskel fra formelle notationer som talsystemet og regneregler, hvor enheder har semantisk fastlagt betydning, er den binære notation frit variabel og kan derfor manipuleres til at repræsentere såvel matematiske formler og regler, sproglige bogstaver, billedlige udtryk og meget andet (ibid. 23). Således besidder den binære notation evnen til at kunne afkode andre binære data, dvs. at have en bestemt regelværdi til at styre den algoritmiske syntaks, men derudover har den også evnen til at være en del af en dataværdi. I dette speciale vil der specielt være fokus på udviklingen af de algoritmer, der behandler anden digital data.

Computeren er altså et helt unikt stykke værktøj, der skifter funktion efter behov. Programmeringen er både grundlaget for computerens egen struktur og for, hvordan den behandler data. Det er netop på baggrund af disse særlige mediemæssige egenskaber – den særlige symbolske behandling og den semantiske universalitet – at de processer, dette speciale behandler, muliggøres. Blandt disse er internettet.

Internettet

Den amerikanske præsident Eisenhower udpegede i 1957 opfinderen af den tv-transmitterede sæbeopera, Neil McElroy, til forsvarsministerposten. Både USA og Sovjet havde i 1955 bebudet, at de ville sende et objekt i kredsløb om jorden inden 1959, men at Sovjet skulle lykkedes med dette endnu før McElroy var blevet taget i ed som forsvarsminister kom bag på de fleste. Den 4. oktober 1957 opsendtes Sputnik I, og i november gik hunden Lajka og Sputnik II i kredsløb om jorden. McElroy var derfor en presset mand, da han indtog sit embede, da sovjetternes demonstration udgjorde en betydelig trussel mod den amerikanske sikkerhed. Han forklarede derfor kongressen, at han for at imødegå den russiske overlegenhed som det første ville skabe en forskningsenhed under forsvarsministeriet uafhængig af de eksisterende værn, der traditionelt havde visse stridigheder. The Advanced Research Projects Agency (ARPA²) så således dagens lys (Castells 2003: 17).

Da sikkerhedspolitikken traditionelt er højt prioriteret i USA, var der masser af penge til rådighed hos ARPA, og da lederen af ARPAs computerprogram IPTO Robert Taylor ansøgte om penge til at etablere et netværk mellem fire computere i det vestlige USA kom han ud af kontoret efter 20 minutter med en million dollars mere, end han havde ansøgt om (Nørretranders 1997: 41). På denne måde blev ARPANET født. Man kan således diskutere, hvorvidt Internettet voksede ud af den kolde krig, som det ellers populært hævdes (O’Neill 1990: 14). ARPANET var ikke et direkte svar på den kolde krigs problemstillinger men voksede dog ud af forsvarsbudgettet. ARPANET skal derfor nok ses i lyset af, at USA havde et generelt ønske om at være førende indenfor teknologi, hvilket også ville give en militær fordel. Derudover bemærker Martin Campbell-Kelly og William Aspray i bogen Computers: A History of the Information Machine, at der hovedsageligt lå et økonomisk incitament bag udviklingen af ARPANET idet, det kunne forbinde computere og på den måde udnytte computerkraft, der stod ubrugt hen, hvilket ville nedbringe udgifterne til dyr hardware. F.eks. ville det være muligt om dagen at bruge computerkraften på computerne på den modsatte kyst om aftenen, når computerne stod ubenyttede hen (Campbell-Kelly & Aspray 2004: 260).

Taylor hyrede computerforskeren Larry Roberts fra MIT til at realisere projektet. For at imødegå udfordringerne genopdagede han Paul Barans opfindelser fra starten af 1960'erne vedrørende distribuerede netværk. Altså en omtænkning af netværk med fokus på at overflødiggøre centralen til fordel for et netværk, der var opbygget med redundans og derfor var mere modstandsdygtigt overfor nedbrud (O'Neill 1990, 14). For at udbrede systemet udvikledes billige minicomputere IMP's (Interface Message Processor), som blev doneret til de universiteter, hvor netværket skulle udvikles (Campbell-Kelly & Aspray 2004: 261ff).

I 1968 fungerede systemet og mange studerende på computerstudierne brugte deres tid på at koble værtscomputerne til IMP’erne, hvilket fik betydning for nettets udvikling.

The participation of so many graduate students in developing the ARPANET, typically working on part-time basis as they completed their computer science graduate studies, created a distinctive and somewhat anarchic culture in the network community. This culture was as strong in its way as the computer-amateur culture of the personal-computer industry of the 1970s. But unlike the personal-computer world, this culture was much more persistent and it accounted for the unstructured and anarchic state of the early Internet. (ibid. 263)

I 1970 var fire vestlige amerikanske universiteter tilkoblet nettet og året efter øgedes antallet til 23. Dog var det småt med aktiviteten på netværket. Det var først efter en konference i Washington i 1972, folk fik øjnene op for netværkets muligheder, og i den efterfølgende tid slog især e-mailen igennem. Således var der i 1975 flere tusind registrerede e-mailbrugere, og der begyndte at dukke andre netværk end ARPANET op, der især var drevet af e-mailen (ibid.). Bl.a. blev USENET sat i værk, og mere afsides steder som Hawaii begyndte man at udnytte radionetværket og endda satellitforbindelser i stedet for telefonnettet som tidligere. Udfordringen var derfor nu at få de enkelte netværk til at kommunikere gennem et inter-netværk, der besværliggjordes af de forskellige standarter, der udvikledes i de enkelte netværk.³

TCP/IP

Derfor udviklede computerforskeren Robert Kahn i samarbejde med den studerende Vinton Cerf allerede i 1973 protokollen TCP/IP (Transfer Control Protocol/Internet Protocol) som en standart for information udvekslet mellem de enkelte netværk. TCP/IP blev udviklet efter et princip om en åben arkitektur, der betød, at de lokale netværk ikke skulle ændres for at forbinde til internetværket. Kahn, Cerf og andre beskriver i artiklen “A Brief History of the Internet” selv de centrale principper i udviklingen af protokollen, hvoraf et par stykker kan fremhæves:

Each distinct network would have to stand on its own and no internal changes could be required to any such network to connect it to the Internet. (Leiner et al. 2011)

og:

There would be no global control at the operations level (ibid.)

Protokollen er et værktøj, der beskriver, hvordan informationspakkerne skal behandles, og det var således muligt at implementere dette i alle netværkene, så de nu kunne udveksle information mellem sig. Vinton Cerf repræsenterer således om nogen de studerende, der formede Internettet i sin åbne struktur, som citatet ovenfor refererer til. TCP/IP endte med at blive, og er den dag i dag, den mest benyttede protokol på internettet, og den betød således at man nu for alvor kunne tale om et inter-netværk, da protokollen byggede bro mellem de autonome netværk på globalt plan.

WWW

Drømmen om at samle al verdens viden i et værk daterer sig tilbage til det 18. århundrede, hvor Diderot med sin Encyclopédie lagde grunden til andre senere leksika, som i dag står som monumenter over oplysningstiden. Med den stadige tilstrømning af viden har det dog altid været et problem at gøre samlingen overskuelig og håndterbar. Længe for opblomstringen af det digitale medie foreslår science fiction-forfatteren H.G. Wells i 1937 således, at et såkaldt World Encyclopedia ikke skal bestå i utallige rækker af bind, men nærmere i et netværk, der i højere grad tilsvarer en »World Brain« (Campbell-Kelly & Aspray 2004: 257ff).

Disse tanker blev senere forsøg realiseret af den amerikanske fysiker Vannavar Bush og hans ideer om Memex'en som han beskrev i essayet As We May Think fra 1948, der bland andet beskrev hyperteksten, men realiseringen viste sig imidlertidig problematisk (Nørretranders 1997: 75).

I 1989 fremsatte en computerkonsulent ved atomforskningscentret CERN ved navn Tim Berners-Lee imidlertid et forslag, der ved hjælp af hyperteksten skulle holde styr på de mange dokumenter på centret. Systemet var en sammentænkning af digitale medier, hyperteksten (som på dette tidspunkt var velkendt fra digitale værker som CD-ROM-leksika) og computernetværk og fik i 1990 betegnelsen The World Wide Web (Herefter WWW).

Systemet krævede to grundlæggende komponenter; webservere til at opbevare informationen og browsere til at vise informationen. Gennem starten af 1990’erne udvikledes der således mange mere eller mindre tilgængelige browsere og katalogiseringssystemer, hvilket ledte til opblomstringen af kommercialisering på nettet. Berners-Lee var dog fast beslutte på at tilføje WWW i det offentlige domæne, hvilket medvirkede til, at systemet hurtigt udkonkurrerede det tidligere katalogiseringssystem gopher, der var blevet licenseret under University og Minnesota med henblik på kommercialisering af systemet. I 1994 skiftede Berners-Lee stilling til leder af the World Wide Web Consortium (W3C), der som en non-profit-organisation arbejder for at udvikle standarter til WWW gennem konsensus (Campbell-Kelly & Aspray 2004: 268ff).

1Som Finnemann skriver, kan en computer uden software mest af alt beskrives om et varmeapparat. (Finnemann 1994, 314)

2Til trods for flere navneskift mellem ARPA og DARPA vil betegnelsen ARPA bruges konsekvent gennem dette speciale.

3Dette forsøgtes også udnyttet kommercielt: »Although some of the new computer networks of the 1970s were based on the technology developed in ARPANET, this was not true to all of them. The computer manufactors, in particular, developed their own systems such, as IBM's System Network Architecture (SNA) and Digital Equipment Corporation's DECNET. By rewoking a very old marketing strategy, the manufacturers were hoping to keep their customers locked into propprietary for which they would supply all the hardware and software. This was a short-sighted and mistaken strategy because the real benefits of networking came with internetworking - when the separate networks were connected and literally every computer user could tallk to every other.« (Campbell-Kelly & Aspray 2004: 266)

Indledning med problemformulering

Her kommer indledningen som jeg har tænkt den. Den er lige lovlig lang, så der skal ikke så meget mere information ind. Ellers fortæl mig, hvad I mener.



Indledning
De digitale mediers udbredelse og den lette adgang til internettet har for alvor kickstartet globaliseringen og gjort den nærværende for det enkelte individ. Vi handler globalt, vi socialiserer globalt, og vi reflekterer globalt. Denne udvikling er så fremtrædende, at den for en mængde samfundsteoretikere har givet anledning til en ny epoke i sociologiens historie, hvor moderniteten ikke længere er en tilstrækkelig beskrivelse af de vestlige samfunds realitet. Geografen David Harvey fremhæver i bogen The Condition of Postmodernity således tid-rum-fortætningen som et af postmodernitetens grundvilkår i opgøret med moderniteten. Andre sætter digitaliseringen i centrum for deres samfundsteori og udnævner informationsalderen eller -samfundet.
I denne arena har softwareindustrien om noget været det afsæt, der de senere år har kunnet forvandle en ranglet computernørd med skæve tænder til en funklende og ombejlet multimilliardær. Med computerens og internettets hastige ekspansion og allestedsnærvær er software med rekordfart blevet big business.
Men der er krig i cyberspace. Mens det digitale landskab i vid udstrækning har formet sig som et spejl af den fysiske realitet, hvor selskaber opkøber hinanden for nærmest absurde milliardbeløb, har digitaliseringens unikke egenskaber skabt et alternativ til de gamle modeller. Det er ikke længere bare varer og kommunikation, der ubesværet bliver udvekslet globalt. Softwareindustriens immaterielle karakter har bevirket, at også arbejdskraft er blevet en global egenskab. Således har gratis softwareprodukter skabt store kvaler for de traditionelle erhvervsdrivende. Produkter som Linux, OpenOffice og Wikipedia er så store og dynamiske produkter, at de udgør et reelt alternativ til dyre kommercielle produkter som Windows, Microsoft Office og store encyklopædier.
Den digitale revolution har således afstedkommet nye produktionsomstændigheder, der kan producere på globalt plan, og som er ganske gratis for den enkelte af forbruge. Derfor er det essentielt at undersøge disse nye vilkår for at se, om denne tendens for det første er levedygtig, så vi kan indskrive det som et vilkår for vores tid og for det andet, om der kan spores en afsmitning fra og bevægelse ud af det digitale miljø og de nye vilkår således kan realiseres i den fysiske realitet.
Så hvordan organiserer den globale internetkultur produktionen af disse produkter? Har man før stiftet bekendtskab med programmering, vil man vide, at programmer som disse kan indeholde flere hundrede millioner kodelinjer på sprog, som kun et fåtal har kendskab til. Hvordan kan disse produkter udvikle sig på baggrund af frivillig hobbyaktivitet, og hvilken betydning har det for den globale kapitalisme? Fænomenet er i en vis udstrækning begrænset til artefakter, der baserer sig på internettets udbredelse, men hvilken betydning får det, når internettet i kraft af den digitale ekspansion og den øgede tendens til mediekonvergens, bliver en helt naturlig og allestedsnærværende del af hverdagen. Dette speciale vil undersøge open source/open content-kulturen for netop at finde svar på disse spørgsmål.
Udgangspunktet for undersøgelsen er således internettets blomstrende gratiskultur. Fokus for iagttagelserne er, hvor denne gratiskultur oprinder fra, og hvordan den tilpasser sig det moderne kommercialicerede samfund. Specialet analyserer den grundlæggende etos bag gratiskulturen og en række open source/open content-produkter, der er blevet gratis tilgængelige for at se på, hvordan og med hvilke midler gratiskulturen har indordnet sig det kapitalistiske samfund. Endelig vil jeg diskutere, hvad denne intervention betyder for moderniteten, som vi oplever den med et øget fokus på information. Det teoretiske afsæt er en diskursanalyse af kulturens ophav i internettets opbygning samt en undersøgelse af de funktionelle principper for implementeringen af open source/open content-produkterne. Yderligere vil resultaterne blive diskuteret i forhold til kendte samfundsteorier med udgangspunkt i anarkismen og marxismen.
Til grund for analysen ligger erfaringer fra internettets fødsel samt et udvalg af open source/open content-produkter heriblandt Linuxdistributionen Ubuntu, Android, Wikipedia samt begreberne om crowdsourcing og gameification. Kort sagt vil jeg undersøge: Hvordan implementerer open source/open content-kulturen sin etos i den herskende realitet, og hvilken betydning for dette for vores syn på moderniteten i den digitale tidsalder?
Undersøgelsen bliver således i første omgang en undersøgelse af open source/open content-kulturen indefra gennem den indledende analyse af kulturens ophav og ideologi, men gennem analysen af implementeringen af kulturens produkter tilføjes en objektiv synsvinkel. Begge niveauer bidrager således til en samlet beskrivelse af kulturen omkring open spurce/open content og resultaterne bliver derefter reflekteret på et højere niveau.
Specialet er inddelt i fire overordnede kapitler. Første del vil fungere som en introduktion til feltet med en redegørelse for computeren som medie og en historisk redegørelse for internettets fødsel. Herefter vil specialets metodemæssige refleksioner præsenteres. Anden del vil analysere internettets tidlige udvikling med henblik på at identificere den etos og diskursive myte, der er grundlaget for open source/open content-bevægelsen. Herefter vil specialet undersøge, hvordan denne etos manifesterer sig i konkrete produkter i tre niveauer. For det første et niveau der er tæt forbundet til kulturens ophav, dersom produkterne i dette niveau, Linux Ubuntu og Android, i sig selv er baseret på computeren og i vid udstrækning benyttes af kulturens egne aktører. Næste niveau bevæger sig længere væk fra kilden og fokuserer på gratisprodukter, der stadig koncentreres i computermediet, men til gengæld har en bred folkelig appel, da brugen såvel som produktionen udføres af den brede globale befolkning. For det tredje undersøges et niveau, der blot udnytter computerens formidlende egenskab og således skaber produkter, der produceres og bruges udenfor det digitale univers.
Fjerde kapitel vil behandle resultaterne af det foregående i en teoretisk diskussion om betydningen af hackernes etos' intervention i den kapitalistiske modernitet, som vi kender den. Der vil her føres paralleller mellem hackernes kultur og den traditionelle anarkisme og marxismen.

Fagets beskrivelse

Fra studieordningen for Æstetik go Kultur 2009

Hentet herfra

	Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder • Færdighed i selvstændigt og kritisk at afgrænse, oparbejde, undersøge og behandle et emne inden for fagets genstandsområde • Specialiseret og teoretisk reflekteret viden om specialets genstandsfelt, herunder kendskab til relevant forskning og færdighed i søgning, udvælgelse og vurdering af relevant information • Færdighed i reflekteret anvendelse af relevante videnskabelige metoder • Færdighed i at formidle, analysere og syntetisere store stofområder og komplekse problemstillinger i en akademisk form • Færdighed i at forholde sig reflekterende og diskuterende til eget udgangspunkt, egen proces og egne resultater Gennem arbejdet med specialets problemstillinger skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer • Evne til selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre en stor arbejdsopgave inden for en given tidsramme • Evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og dybtgående på et videnskabeligt grundlag • Evne til at strukturere egen læring, at analysere allerede opnåede kvalifikationer samt at anvende og videreudvikle disse • Evne til at opsøge og generere ny viden i en reflekteret, innovativ og målrettet proces samt at anvende denne produktivt i fx offentlige diskussioner eller erhvervssammenhænge
	Modulet består af følgende prøver:
	1. Speciale
	Formål: Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende • demonstrerer færdighed i selvstændigt og kritisk at afgrænse, udforske og formidle et emne inden for fagets genstandsområde • reflekteret og produktivt udvælger, anvender og vurderer relevante informationer, teorier og metoder • under inddragelse af relevant forskning demonstrerer en dybtgående viden om specialets genstandsfelt • demonstrerer færdighed i at analysere og syntetisere den valgte problemstilling i en relevant, akademisk argumentationsstruktur • selvstændigt kan vurdere og reflektere over specialearbejdets begrænsninger, perspektiver og evt. konkrete anvendelsesmuligheder
	Undervisningsform: Til specialearbejdet knyttes en fast vejleder. Specialearbejdet foregår under individuel og/eller gruppevejledning. Efter behov udbydes der specialeseminarer og/eller etableres specialegrupper.
	Undervisningssprog: Dansk
	Kursusbeskrivelse: Specialet består af en selvstændig afhandling om en selvvalgt problemstilling inden for fagområdet, herunder inden for den studerendes individuelle toning af uddannelsen.
	PRØVEFORMER
1	Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag Individuel Skriftlig Selvvalgt emne Indlevering Bemærkning Specialet skal indeholde et resumé på max. 2 sider pr. studerende på engelsk (eller andet europæisk hovedsprog). Resuméet indgår i den samlede bedømmelse, men ikke i det angivne sideomfang. Prøven er en fri skriftlig opgave med et omfang på 60-80 sider pr. studerende. Specialet kan udarbejdes af op til 5 studerende i samarbejde. Dele af specialet, herunder problemformulering, konklusion og resumé, kan være fælles, men min. 40 sider pr. studerende skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse.

Well

Mit navn er Kristian, jeg er 27 år og skriver for tiden speciale ved Aarhus Universitet under afdelingen for Æstetik og Kultur. De seneste år har jeg særligt koncentreret mit studie om den digitale revolutions samfundsmæssige påvirkning.

Dette er således en blog for mit speciale. Specialet omhandler open source-kulturen, og jeg håber derfor, jeg kan følge op på emnet ved at lægge dele af specialet på denne blog. Jeg vil derfor bede læsere om at kommentere på indlæggene, og på den måde være med til at forme specialet.

Dvs. intet er hverken for stort eller småt. Kan man bidrage med nye vinkler, ting der er overset eller i det hele taget komme med konstruktive kommentarer vil det være fedt. Kommentarer om mindre ting som slåfejl og kommatering tages gerne også imod.

Jeg håber at en form for kollektiv erfaring for det første kan udvide min horisont i forbindelse med skrivningen og for det andet, at jeg kan samle erfaringer med det åbne koncept og "The Hive Mind".

Personligt skriver jeg meget ligefrem og uden så mange akademiske floskler - synes jeg selv i hvert fald.

Opgaven på 60-80 sider skal afleveres 17/12, så umiddelbart har vi god tid.

Yours truly